Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Groft sagt: Konvertitten Lars Løkke Rasmussen

Peter Nedergaard. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Konvertitten

Peter Nedergaard

Lars Løkke Rasmussens parti, Moderaterne, er under stor medieeksponering blevet opstillingsberettiget. Løkke vil endnu ikke røbe noget om det nye partis politik udover, at Moderaterne ikke vil føre symbolpolitik, når det drejer sig om udlændingepolitik. Kan dette opfattes som andet end Moderat-Løkkes kraftige afstandtagen fra statsminister-Løkke, som excellerede i symbolpolitik på netop dette område med smykkelove, som i praksis aldrig blev brugt, burkalove, som vist ikke har haft den store virkning, og accept af den ansvarlige ministers permanente kagefejringer, hver gang udlændingestramninger var gået igennem? Er Løkkes proklamation af en kommende udlændingepolitisk klostertilværelse troværdig med sådan en baggrund?

Hans Hauge. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Vild med Woke

Hans Hauge

»Vild med dans« handler ikke længere om dans med amatører, der møder professionelle. Nu handler det om inklusion, diversitet og LGBTQ+ og antiracisme. Det skal opdrage en fodslæbende, træg befolkning, så der ikke går Trump i den. For at opfylde alle kvoter skal der være en sort, en asiat, en ældre (man bekæmper også ’ageism’) og en homoseksuel med – eller to. Næste år skal de huske at medtage transpersoner, mormoner og kropsligt udfordrede. Og måske endda et medlem af Nye Borgerlige. Nej, det er tiden nok ikke moden til endnu.