Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Groft sagt: Kim Jong-un skal nok klare sig igennem hungersnøden med både sin kampform og sin upåklagelige kassefrisure intakt

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den Store Leder

Christian Marcussen

For nylig måtte Nordkoreas leder, Kim Jong-un, anerkende, at landet er ved at løbe tør for mad.

»Befolkningens fødevaresituation begynder nu at stramme til,« sagde han til de ledere af Arbejderpartiets centralkomité, som endnu ikke er flygtet, henrettet eller sat i arbejdslejre.

Årsagen til fødevarekrisen er en fejlslagen høst, og at Nordkorea måtte lukke sine grænser totalt grundet covid-19. Krisen betyder, at et kilo bananer i øjeblikket koster den lidende befolkning 280 kroner, mens en flaske shampoo koster 1.200 kroner.

Groft sagt er stærkt bekymret for den nordkoreanske befolkning, men knap så meget for Den Store Leder. Han forventes at komme igennem hungersnøden med både sin kampform og sin upåklagelige kassefrisure intakt.

Peter Nedergaard. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Lider EL af privilegieblindhed?

Peter Nedergaard

Enhedslisten (EL) har længe promoveret en klima- og miljøpolitik med meget skrap, ren dansk regulering af dansk industri og dansk landbrug. Hvis EL fik magt, som de har agt, ville det sandsynligvis ikke løse nævneværdige klima- og miljøproblemer, for den danske produktion ville blot flytte udenlands. Samtidig ville resultatet være, at tusinder og atter tusinder af danske produktionsjobs ville forsvinde fra jordens overflade.

Det kan EL selvfølgelig være ligeglad med. Partiet får vel overvejende sine stemmer fra storbyernes akademiske middelklasse og ikke fra den arbejderklasse rundt om i landet, som partiets politik ville ramme. Men Groft sagt har alligevel et spørgsmål: Gemmer der sig ikke et stort omfang af privilegieblindhed bag ELs politik, når man i den grad ser bort fra interesserne hos landets hårdtarbejdende borgere?