Den målrettede kanonér

Jarl Cordua

Er Inger Støjberg en målrettet løsgænger eller en løs kanon på dækket? Sådan spørger erhvervsmanden Asger Aamund retorisk i sit heltinde-epos over den detroniserede V-næstformand i herværende avis. Den selvsamme person, der nu skal varme anklagebænken i en historisk rigsret, som hun med sin helt enestående stædighed selv bærer ansvaret for at være havnet på, spiller også rollen som Jeanne d’Arc for den apokalyptiske højrefløj, som Aamund har bevæget sig ud på.

Svaret på Aamunds spørgsmål giver nærmest sig selv. En person, der målrettet affyrer bredsider ved enhver lejlighed af mod sin banemand, Jakob Ellemann, er vel en målrettet kanon på dækket?

Få kan nok forestille sig, at Aamund som ledende erhvervsmand selv havde fundet sig i åbenlys illoyalitet fra folk længere nede i hierarkiet eller vist forståelse for forsøg på at erobre magten i hans selskab. Groft sagt ræsonnerer, at det nok kun er folk, som Aamund deler politiske sympatier med, der tilstås den slags udsøgte privilegier.

En slagen jihadist

Christian Marcussen

I 2013 rejste en ung mand til Syrien for at tilslutte sig Islamisk Stat. I et interview til Radio24syv beskrev han selv sin beslutning således: »Dengang var jeg glad for, at jeg var taget afsted. Det var ens drøm. Tage ned og være kriger og være en helt – kæmpe mod de vantro«.

Men taberen fra Vestegnen blev taber i Syrien, og pludselig var det ikke sjovt at lege krig mere. Nu opholder han sig i Tyrkiet og vil rigtig gerne tilbage til Danmark. Det kan han desværre ikke komme, da han i 2019 fik frataget sit danske statsborgerskab.

Lige siden har han kæmpet for at få sit statsborgerskab tilbage, men nu opgiver han kampen på grund af den »langsommelige proces«. Det er altså anden gang nu, at jihadisten må se sig nedkæmpet af en nådesløs og uovervindelig overmagt. Denne gang i form af det langsommelige danske bureaukrati, som Groft sagt undtagelsesvist sender sine varmeste tanker.