Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Groft sagt: Inger Støjberg er da vist ikke ægte jysk

Peter Nedergaard. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Er Inger Støjberg overhovedet jysk?

Peter Nedergaard

Johannes V. Jensen var en af personerne i den såkaldte jyske bevægelse i begyndelsen af 1900-tallet. For Jensen var »jyskhed« udtryk for noget universelt. Det var anti-provinsialisme og antinationalisme. Det var det modsatte af det irrationelle, følelsesladede og symbolske. Jyskhed var empiri, evidens og fornuft. Realisme og jordbundethed. Inger Støjberg fremhæver tit sin jyske baggrund. Men hvordan stemmer det med, at hendes indsats først og fremmest er symbolpolitisk? Det er markeringer om smykker og »barnebrude«, som ofte intet har med realiteterne at skaffe. Måske er det det, som de også er ved at opdage i hendes bagland. Da den af Inger Støjberg støttede Mariagerfjordlisten stillede op til kommunalvalget, fik den ikke så meget som én eneste valgt i byrådet. Bliver manglen på jyskhed Inger Støjbergs politiske banesår?

Eva Selsing. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Entropi-sorggruppe

Eva Selsing

En gruppe kvinder har startet en klima-sorggruppe i kirkeregi. På Nørrebro, selvfølgelig. Det skyldes deres frygt for det, der engang kaldtes for den globale opvarmning, men som nu er blevet til det langt mindre falsificerbare »klimaforandringer«.

Og mens man kun kan hylde de uselviske kvinders hjertensgode omsorg for selve Gaia og vejret, må man dog alligevel spørge, om ikke det er lidt provinsielt kun at have opmærksomhed på vores lille klode. Jojo, der er gode identitetspoint at hente i at være globalt God. Men hvad med universet? Vi ved, at entropien (uorden, red.) stiger, og at det på sigt muligvis vil medføre universets endeligt. Hvad med at starte en entropi-sorggruppe? Det vil tegne de involverede som ikke blot globalt, men kosmisk medfølende. Sæt i gang!