Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Groft sagt: I Frankrig dømmes man for mord på en hund, men ikke på jøder

Bent Blüdnikow. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Er Frankrig en retsstat?

Bent Blüdnikow

I 2017 blev en ældre jødisk kvinde ved navn Sarah Halimi myrdet i Paris. En muslim ved navn Kobili Traoré brød ind i hendes lejlighed, tævede hende og smed hende ud af vinduet, mens han råbte Allahu akbar. Højesteret er nået frem til, at morderen ikke kan retsforfølges, idet han anførte som sit forsvar, at han havde været hashpåvirket og altså var utilregnelig i gerningsøjeblikket. Det har vakt bitterhed i den store jødiske befolkningsgruppe og 20.000 demonstrerede mod frifindelsen, for nu er jøder i Frankrig fredløse, idet mordere kan frikendes, hvis de har været hashpåvirket.

Den franske filosof Bernard-Henri Lévy skriver, at i 2017 var en anden franskmand blevet idømt en hård fængselsstraf for at kaste sin hund ud af vinduet. Han anførte også, at han havde været hashpåvirket, men blev alligevel dømt. I Frankrig dømmes man for mord på en hund, men ikke på jøder. Er Frankrig overhovedet en retsstat?

Hans Hauge. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Kyl Martin A. Hansen ud

Hans Hauge

Venstresocialister har siden 1968 hadet Martin A. Hansen. Det gør de endnu. I munkemarxismens dage var Martin A. Hansens »Løgneren« et seksualforskrækket forsvar for NATO. Universiteterne har forsøgt at fjerne ham. Nu kommer Informations »forfatter og litteraturanmelder« Nanna Goul med forslaget om at »kyle Martin A. Hansen på porten«. Goul vil nemlig åbne verden, og det må jo betyde ud med Hansen. Hun har som Dansklærerforeningens bestyrelse ikke fattet, hvad kanondebatten har handlet om. De tror, den handler om flere kvindelige forfattere. Det skyldes, at Goul & co. læser litteratur biografisk. Hvem skal så ifølge Goul ind i kanon? Suzanne Brøgger og Yahya Hassan. Cool. Goul gider ikke læse flere bøger af »blege hanner«. Hvis hun helst vil læse litteratur skrevet af farvede – hudfarve smitter jo af på tekster – burde hun da i det mindste foreslå A. Sixto eller Nella Larsen, hvis hun da ved, hvem de er? Hvad med at halvdannede Goul åbner verden? Bare lidt.