Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Groft sagt: I Dansk Folkeparti er formandsopgør tilsyneladende en tand hårdere end i andre partier

Peter Nedergaard. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvad sagde jeg, Tulle

Peter Nedergaard

Formandsopgør i politiske partier er brutale. Tænk på Ninn-Hansen versus Haunstrup Clemmensen, Auken versus Nyrup og Kristian Jensen versus Lars Løkke. I Dansk Folkeparti er det tilsyneladende en tand hårdere. Under retssagen mod Morten Messerschmidt udtalte DF-gruppeformand Peter Skaarup – Kristian Thulesen Dahls gode ven: »Jeg havde ikke en MELD-konference på tapetet de tre dage. Det havde jeg ikke.«

Nu viser en lydfil fra sommergruppemødet i 2015 en Morten Messerschmidt holde et oplæg om arbejdet i Europa-Parlamentet, hvor han siger: »Og som I vil vide: I går var vi jo til EU-seminar – ligesom vi var sidste år – organiseret af vores europæiske parti (dvs. MELD).«

I Rom foregik magtopgøret ved, at Brutus myrdede sin tidligere fælle, Cæsar. I Danmark kan Morten Messerschmidt dog nøjes med ordene: »Hvad sagde jeg, Tulle«. Dog formelt rettet mod Peter Skaarup.

Hans Hauge. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Hjernekasse uden vinduer

Hans Hauge

»Hjernekassen« er et taleprogram på P1, hvor Peter Lund Madsen snakker og snakker om alt muligt. I mandags var emnet katastrofer, og gæsten var en juraprofessor. De snakkede om Jordens undergang før og nu. På et tidspunkt siger Madsen så noget i retning af, at »dengang man var religiøs«, og da havde Jordens undergang med Gud at gøre.

Er Hjernekassen en kasse uden vinduer ud til virkeligheden? Åbenbart. For tiden bliver tusinder af unge konfirmeret uden for hjernekassevinduet. Uden religion? Og har de, der sidder i hjernekassen, slet ikke opdaget noget, der hedder Taleban? Nej, for de små hjerner i hjernekassen har opfundet en verden, hvor der ikke findes religion. Det hedder hjernevidenskab.