Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Groft sagt: Hvorfor tvinger vi ikke offentligt ansatte i fitnesscentre og op på cyklen?

Bent Blüdnikow. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Embedsfolkene skal til fitness

Bent Blüdnikow

Finansminister Nicolai Wammen (S) har sagt, at der fremover skal være to kødfrie dage i statslige arbejdspladsers kantiner og grønne biler i det offentlige i 2030. Og ja, statslige institutioner skal købe miljømærkede produkter. Men det slutter slet ikke med det, for rygter vil vide, at kulturminister Joy Mogensen (S) efter sin kampagne for at få musicals på Det kongelige Teater vil indstille som regeringsforslag, at embedsmænd sendes i fitnesscentre, så man kan komme af med overflødigt fedt og ølmaver. Der er faktisk ingen grænser for regeringens »progressive« initiativer, og transportminister Benny Engelbrecht har ifølge rygtebørsen planer om, at samtlige offentlige ansatte skal udstyres med cykel og deres bil inddrages.

Længe leve planøkonomiske visioner.

Peter Nedergaard. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Tunnelsyn

Peter Nedergaard

De fleste med kendskab til området ved, at skal man anvende klimakronerne bedst muligt, således at udslippet af klimagasser reduceres på en effektiv facon, skal det ske i lande som Kina, Indien, Polen, Rusland og lignende. Der hænger frugterne stadig lavt. Omvendt er Danmark et af de lande, hvor der ikke er så meget at hente, uden at det bliver uforholdsmæssigt dyrt. Groft sagt spørger: Hvorfor tænker danske beslutningstagere så snæversynet, når de anvender hovedparten af klimakronerne i Danmark? Er det udtryk for snæversynet nationalisme? Er det de facto ligegyldighed over for klimaproblemet, som ellers er blevet kaldt den største markedsfejl i menneskehedens historie? Eller er det simpel uvidenhed? Svaret blæser stadig i vinden, men Groft sagt anmoder om hjælp til at indfange det, så vi kan komme videre med en globalt orienteret, seriøs og rationel klimapolitik.