Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Groft sagt: Hvorfor er Volvos logo et mandekønstegn? Øh, er det et symbol for jern? Nå, men alligevel ...

Eva Selsing. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

Fy fan!

Eva Selsing

Fy fan! Så går man som svensk feminist rundt i samhället og oplever patriarkatets væmmelige magt överallt. Fordi der er mænd allevegne. Og dom trækker vejret. Og pratar. Godt nok siger dom »ursakta« hele tiden, men vi ved godt, hvad deres kromosomer gemmer på af jävelskap.

Og lige som man tror, det inte kan bli værre, kommer man forbi en Volvo-butik og hvad har vi då, midt i det äckliga logo? Et mandekønstegn! En pil, en jättestor pil, der skal vise os, at vi fortsat er et fallogocentrisk samhäll, og at kvinnor for altid vil være Det Andet Køn. Arh, for helvete, jeg kommer at være triggered dom næsta 1.000 år.

Peter Nedergaard. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Atomkraft – ja, tak!

Peter Nedergaard

Sverige overvejer, om ikke det er på tide at stoppe udfasningen af atomkraft. Årsagen er klimasituationen. Uanset vindmøller og solfangere er der brug for fast bund under energiproduktionen, selv når det ikke blæser, eller solen ikke skinner. Det kan godt være, at atomkraften giver os et affaldsproblem, men dette problem er ikke livstruende som klimaproblemerne.

I Danmark besluttede Folketinget desværre efter pres fra lobbyister fra atomkraftmodstandernes side at standse atomkraften. I stedet kom der kulkraftværker, der af den amerikanske klimaforsker, James Hansen, er blevet kaldt »dødsfabrikker«. Groft sagt så gerne en beregning fra klimaminister Dan Jørgensen over, hvor mange ekstra tons klimaødelæggende CO2, som lobbyisterne fra atomkraftmodstandernes side dermed har forårsaget. Hvor megen klimaødelæggelse er atomkraftmodstanderne skyld i?