Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Groft sagt: Hvor er lækket i regeringen?

Jarl Cordua. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Læk med forskel

Jarl Cordua

Kan De huske, da der i februar skete et læk fra Finansministeriet under forhandlingerne om kommunal udligning? Det førte til stor ballade, hvor Venstre følte sig snigløbet af det, de mente var regeringens spinmaskine ude af kontrol. Dengang anmeldte Finansministeriets departementschef sagen til Københavns Politi for at finde ud af, om der er sket en overtrædelse af straffeloven. Ingen er endnu sigtet i sagen.

Forleden kunne Jyllands-Posten berette fra et endnu mere hemmeligt rum, nemlig fra regeringens sikkerhedsudvalg, der sædvanligvis er helt lukket land for offentligheden. Her blev regeringen af avisens kilder fremstillet som klarsynet og handlekraftig, mens Sundhedsstyrelsens embedsmænd præsenteres som rådvilde og ude af stand til at indtage en position.

Groft sagt funderer, om det mon er regeringens spindoktorer eller ministre, der lækker fra udvalget? Hvem ellers? Statsministeren, der er formand for sikkerhedsudvalget, har dog ikke fundet det nødvendigt at politianmelde lækket.

Bent Blüdnikow Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Bigum.

Jakob Holdt i DR

Bent Blüdnikow

DR har den egenskab, at den hensætter særlig borgerlige mennesker i dyb forundring. Se nu for nylig, hvor DR havde valgt at sende en hyldest til fotografen og skribenten Jakob Holdt med filmen »Mit liv«. Her var ikke et ord om, at den gamle aktivist i sin ungdom havde støttet politisk ekstremisme, at hans bog om USA – »Amerikanske Billeder« – var delvist finansieret af Sovjetunionen, og at bl.a. Weekendavisen i flere artikler har afsløret ham som en mytoman. Nej, nej, ikke et ord om alt dette var der i DRs udsendelse. Her blev han skildret som et ærligt og sjælesøgende menneske uden svig.

Ved sidste medieforlig blev DR skåret med 20 pct. efter de borgerliges krav, men det rokker ikke ved, at der stadig er en politisk slagside i mastodonten. De borgerlige politikere er ikke borgerlige nok til at sige det klart. Det vil ikke hjælpe at skære i budgettet, for den politiske tendens er rodfæstet derinde. Den eneste løsning er at give public service ud i licitation – ganske som Radio 24/7 – og så håbe, at en kanal i Midtjylland vinder.