Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Groft sagt: Hadet til den arbejdende klasse må stoppe

Peter Nedergaard. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Designer Josefines kvababbelser

Peter Nedergaard

Josefine er 28 år og uddannet inden for design. Hun har været på dagpenge i syv måneder. Hun tilbydes at tage et rengøringsjob, men takker nej. »I bund og grund handler det om, at jeg har andre ambitioner og interesser – jeg vil ikke tage det,« siger hun til avisen. Groft sagt har også ambitioner og interesser.

Vi har ambitioner om, at vi når frem til en situation, hvor intet job i Danmark nogensinde bliver for ufint til, at en arbejdsløs – uanset baggrund – tager det. Vi har faktisk brug for, at nogen gør rent i det danske samfund. Vi har også interesse i, at der sker noget ved sagen. Vi foreslår derfor umiddelbar fjernelse af dagpenge i Josefines tilfælde. Hadet til den arbejdende klasse må stoppe.

Hans Hauge. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Ensomme mennesker

Hans Hauge

Ensomhed er noget, der »rammer unge og ældre«, påstår journalist Teglskov i Politiken. Han kommer endog med »faktaoplysninger«. Unge er ensomme; så holder de op med at være det, og så bliver de det igen, når de bliver pensionister. Hvis man har arbejde, er man ikke ensom (han nævner ikke de arbejdsløse). Men nu dages det, for de unge styrker deres »sociale relationer« med deres iPhones og anden teknologi. Teglskov har også en forestilling om, hvad det kræver at være menneske: empati og evnen til at tilsidesætte egne behov for fællesskabets bedste. Jawohl. Gemeinnutz geht vor Eigennutz, som de sagde i Tyskland i sin tid (og Gemeinnutz er staten). Ensomhed rammer ikke nogen. Den er ikke en sygdom, men et grundvilkår for alle mennesker, som man kan flygte fra.