Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Groft sagt håber ikke, at regeringens gavebod glemmer pensionerede oberster

Lars Møller. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Også mig

Lars Møller

Regeringen vil give trængende danskere en såkaldt hjælpende hånd i forbindelse med Ukraine-krisen. Det er ikke første gang, at hjernerne på Slotsholmen får sådan en gaveidé. Sidst ville man betænke trængende pensionister med opvarmningshjælp.

I stedet for at sætte afgifterne på opvarmning ned eller sænke bundfradraget på skatten, krævede man skattekroner ind og fordelte dem så til værdigt trængende. De vil modtage en check til august, hvor fyringssæsonen som bekendt er overstået. Nu drejer det sig om hjælp til de stigende priser. Igen indkræves skattekroner som fordeles, når man har indkredset dem, det bliver dyrere for. Kandidater er arbejdsløse, studerende, syge, børnefamilier og alle, der kan tænkes at blive købt af regeringen og dens støttepartier.

Groft sagt vil opfordre til, at man ikke glemmer pensionerede oberster. Ellers stemmer vi ikke rødt næste gang.

Peter Nedergaard. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Dialektik på hjernen

Peter Nedergaard

Dialektik betyder i marxismen, at noget slår over i sin modsætning. Frihed bliver til ufrihed. Kapitalisme til socialisme. Og så videre. Nogle i Enhedslisten – det sidste marxistiske parti i Danmark –  har tilsyneladende fået dialektikken på hjernen. Kvinder er ikke længere kvinder, men mandens modsætning – ikkemand. »Er du mand eller ikkemand?« Det var et spørgsmål, medlemmerne i Aarhus-kredsen for nylig skulle tage stilling til. Noget så udialektisk som at være kvinde var ingen mulighed. Hvert medlem fik ved generalforsamlingens begyndelse stukket et kort i hånden. Fra talerstolen lød det fra ordstyrer og ikkemand Maria Tempeneras, at kort med ulige numre tilhørte mænd, mens lige numre var tildelt såkaldte »ikkemænd«. Sig så ikke, at Enhedslisten ikke stadig tager partiets ideologiske grundlag alvorligt.