Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Groft sagt: Godt vi har Frankrig

Peter Nedergaard. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Peter Nedergaard

Ministre fra Danmark er sammen med Tyskland, Spanien, Østrig og Luxembourg underskrivere af et protestbrev til EU-Kommissionen. I brevet udtrykker de fem lande bekymring over en afgørelse, som en videnskabelig ekspertgruppe nedsat af Kommissionen er nået frem til. Heri står der, at investering i atomkraft kan anses som en grøn investering, da der ikke er nogen »videnskabsbaseret evidens for, at atomenergi gør mere skade på menneskers helbred eller på miljøet end andre teknologier til elproduktion«.

Videnskabens konklusion er klar. Den grønne omstilling bør ikke ekskludere atomkraft. Men ministrene fra de fem lande vil åbenbart hellere satse på anti-atomkraft, selvom atomkraft gør noget ved klimaudledningerne, hvor de fem lande for eksempel ligger over Frankrig med hensyn til udledninger af klimagasser pr. indbygger. Nåh, men Frankrig har jo også megen atomkraft.

Hans Hauge. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Underjordiske væsner på Bornholm

Hans Hauge

Det er lidt synd for de tusinder af ikke-anerkendte ’kunstnere’, for de kommer ikke med i et reality-show. Det gør kun de anerkendte. DR2 laver en intellektuel udgave af Paradise Hotel med seks af de »mest anerkendte«. Der er opfundet en kunstnerkoloni på ’Bornholm, Bornholm, Bornholm’. Michael Kvium spørger, om »vi« ikke »spærrer naturen inde«? Mon ’vi’ er alle mennesker, bornholmerne eller kunstnerne? Ursula Reuter Christiansen maler »Livets træ« – nej, det har intet at gøre med træet i paradis. Et hedensk træ. Hvorfor gør hun dog det? Jo, »vi« er i færd med at »slå træerne ihjel«. Det skal nok hjælpe, at Christiansen så maler et træ. Maler malerne virkeligheden? Nej, de har fundet ud af, at der findes »underjordiske« væsener på Bornholm. Dem maler de. »Vi« må skuffe realitystjernerne. Der findes ikke underjordiske væsener, derimod er Bornholm en dejlig ferieø – dog med indespærret natur og ihjelslåede træer, men med gode veje og restauranter.