Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Groft sagt: Genindfør retsstaten i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Peter Nedergaard. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

Retsstat eller svineri?

Peter Nedergaard

Ifølge den nye beretning fra Rigsrevisionen har en landmand fået firedobbelt støtte til sine svinestalde. Normalt er der et loft på syv millioner kroner, men landmanden fik 28 millioner kroner i støtte ved at omgå reglerne og indsende fire ansøgninger fra fire forskellige virksomheder. Sagen foregik, mens Esben Lunde Larsen fra Venstre havde vagten som minister. Han tildeles også en selvstændig rolle i sagen. Ifølge Rigsrevisionen skulle ministeren og landbrugets lobbyorganisation Landbrug & Fødevarer have presset på for at få Landbrugsstyrelsen til at godkende alle de fire ansøgninger fra landmanden, selvom styrelsen i første omgang havde afvist sagen, fordi de fejlagtigt troede, at man skulle sagsbehandle den sagligt. Groft sagt foreslår, at man genindfører retsstaten i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Hans Hauge. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Ensomhedsindustrien

Hans Hauge

Man sagde engang, at de svenske socialdemokrater opfandt indvandrerne for at have nogen at integrere. På samme måde er gruppe offentligt ansatte i gang med at opfinde ensomhed, for så får de en masse mennesker, som de skal behandle. »Ensomhed« stjæler »livskvalitet«. Den er altså en tyv, der kommer om natten at snupper denne livskvalitet. Det er et Institut for Lykkeforskning, der nok kun ansætter lykkelige mennesker, der har fundet på det med tyveriet og bilde Ældre Sagen en masse ind. Ensomhed gør de til en sygdom, men dermed har de gjort alle mennesker syge (på nær sygehjælperne).

Har disse lykkeforskere aldrig læst filosofi eller litteratur? Kender de ikke til ’sjælens ubodelige ensomhed’? Har disse halvdannede aldrig læst Kierkegaard eller Sartre? Ved de ikke, at det ensomste er at læse en roman? Nej, det aner de ikke. De kender kun til WALY – wellbeing adjusted life years.