Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Groft sagt: Fejlagtig kontrolrapport fra Fødevarestyrelsen slagtede andeslagteri

Jarl Cordua. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Staten vil hjælpe

Jarl Cordua

Andeslagteriet Dan Duck står nu til lukning, efter at virksomhedens ry er blevet ødelagt af Fødevarestyrelsen, som i en kontrolrapport før jul fejlagtigt skrev, at slagteriets ansatte på slagteriet ikke vaskede hænder, og at der var lort på ænderne. Ifølge Jyllands-Posten har styrelsen siden trukket den fejlbehæftede rapport tilbage.

Ikke specielt overraskende har Dan Duck, siden kontrolrapporten udkom, intet solgt. Det skete i øvrigt på et katastrofalt tidspunkt i december, hvor der sædvanligvis leveres ænder til landets juleborde.

Nu er andeslagteriets eksistens truet, da egenkapitalen er væk. 35 medarbejdere står til at miste deres job, mens virksomheden slås med Fødevarestyrelsen, der nægter at udbetale et tocifret millionbeløb i erstatning.

Sagen får Groft sagt til at erindre Ronald Reagans advarsel om ødelæggende statslig indblanding i dette citat: »De mest frygtindgydende ord på vores sprog er: Goddag, jeg er fra staten, og vi er her for at hjælpe.«

Fiktion er farlig

Hans Hauge

Hans Hauge. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Det nyeste mediefænomen hedder deepfake, hvor der kan manipuleres med alt og alle på de sociale medier, som vi med andre ord ikke kan stole på. De lidt bekymrede siger, at det kan true demokratiet. Vi ved ikke, om dem vi ser, er robotter eller ej. Er det Morten Østergaard eller en kopi?

Vi kan som sagt ikke stole på de sociale medier, og hvad sker der så? Ingenting. Halvdelen af befolkningen går med bøjet hoved og ser på deres apparater. Hvad ser de? Vi må hellere sige det: Fiktion. De ser f.eks. flygtninge ved grænsen, der selv optager film af flygtninge ved grænsen.

Med andre ord er de sociale medier en ny litterær genre, og den er ligeså farlig, som romanen var i 1950’erne, hvor de lærde kaldte denne form primitiv og farlig.