Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Groft sagt: Er SMK inspireret af Nazitysklands kunstudstillinger?

Peter Nedergaard. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

Entartete Kunst

Peter Nedergaard

Statens Museum for Kunst – som nu af ikke kendte årsager hellere vil kaldes ved den grimme forkortelse SMK – har for tiden en udstilling med malerier af Emil Nolde og Ernst Ludwig Kirchner.

Det vil sige; udstilling og udstilling. Ind imellem de meget spredt ophængte billeder er der forklarende opslag og plancher, som mere end antyder, at billederne er skabt med baggrund i tysk kolonialisme. Det er et par tvivlsomme personager, må man forstå.

Det samme mente man også på en udstilling i München i 1937 med forklarende opslag og plancher, som mere end antydede, at de udstillede billeder – blandt andet af Nolde og Kirchner – var skabt med baggrund i et degenereret menneskesind. Historien gentager sig stadig. Første gang som tragedie. Anden gang som farce.

Hans Hauge. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Apartheid ifølge TV 2

Hans Hauge

Det er som bekendt frydefuldt og lidt erotisk pirrende at sige onde ting om andre personer eller lande, for så viser man, at man hører til de gode. Der sad den tidligere fagforeningsperson (må det vel hedde), der nu hedder Aurvig-Huggenberger i snakkeprogrammet News & Co og sagde: »Israel er ved at blive en apartheidstat«. Og så dirrede hun lidt. Hun oplyste, at hun læser israelske aviser. Kan hun virkelig hebræisk?

Apartheid er en forbrydelse mod menneskeheden, så jøderne er en samling kriminelle. Den slags må man gerne sige i et underholdningsprogram. Anledningen? Billeder af unge mænd i kamp med israelere. Det handler om nybyggeri. Ingen husker tilsvarende scener fra Nørrebro, der ligner til forveksling, hvad der sker i Jerusalem. Ungdomshuset – er det glemt? Hvad så efter, at hun havde sagt »Apartheid«. Så smilede alle. Ja, morsomt er det.