Kommunale mælkebøtter

Hans Hauge

Aarhus er en kreativ by med en innovativ kommune med penge nok til tant og fjas. Peter Søgaard er biolog og ansat ved kommunen. Han laver kultur om til vild natur. Nu skal der laves en skov, der skal bruges til ’skovbadning’. Biologen Søgaard udtaler. »Vi kan mærke efterspørgslen på det her.« Hvor har han mon mærket den? »Det er jo ikke, fordi folk ikke kender mælkebøtter, men fordi man bliver mindet om at røre ved mælkebøtten, så kobler man af.« Gad vide om videnskabsmanden – biologi er jo hard science – har videnskabeligt belæg for, at hvis man rører ved mælkebøtter, så kobler man af? Mon de skal spare på udgifter til psykologer? »Er du stresset? Så rør ved en mælkebøtte – eller en taraxcum, som vi biologer fra kommunen siger.«

Nyfortolkning

Lars Møller

Nyudnævnte justitsminister Mattias Tesfaye (S) er et forfriskende pust blandt støvede lovbøger og kronjurister. I forbindelse med at et flertal i Folketinget mente, at tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) ikke skulle stilles for en dommer, opregner Tesfaye i et interview i Berlingske de to muligheder, hvor man kan lukke sagen. Han lukker den ikke. Ikke fordi han er en dårlig taber, men fordi sagen kun kan lukkes ved en påtaleopgivelse eller et tiltalefrafald (sic!). Groft sagt hæfter sig især ved ministerens forklaring på sidstnævnte. Den betyder nemlig, at Claus Hjort skal betragtes som skyldig i myndighedernes øjne. Her gik Groft sagt og troede, at man kun kunne betragtes som skyldig, hvis en dommer siger det. Man bliver klogere hele tiden. Det kan selvfølgelig også være, at ministeren er dårlig vejledt.