Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Groft sagt: Er det udtryk for racisme, når folk ikke kan udtale mit efternavn korrekt?

Jarl Cordua. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Racistisk udtale

Jarl Cordua

Det måtte nok komme. Det hævdes nu, at det også er udtryk for racisme, når nogen udtaler folks navne forkert. Også selv om den forkerte udtale måtte være ubevidst. Det hævder den 24-årige kræftforsker Yewande Biala i det britiske dagblad The Independent. Der er nemlig tale om »microaggression«, dvs. et mindre angreb rettet især mod minoriteter, når man ikke gør sig umage med at lære at udtale deres navn korrekt. Groft Sagt afstår derfor for en sikkerheds skyld fra forsøg på at udtale kræftforskerens navn.

Man fristes til at spekulere over, om det kunne være et udtryk for racisme eller nedgørelse overfor folk fra Bornholm, hvor mit navn, Cordua, er mest udbredt, at godtfolk og myndigheder tit udtaler og staver det forkert. Her gik jeg og troede, at verden var god, og der alene var tale om simpel uvidenhed om den korrekte udtale. Længe var denne Groft sagter racist uden at vide det, indtil han efter megen øvelse fik lært at udtale den nye amerikanske vicepræsidents fornavn »Kamala« korrekt.

Eva Selsing. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Slemme Polen

Eva Selsing

I Polen vil det konservative Lov og Orden-parti straffe tech-firmaer, der censurerer ikke-liberale holdninger, med bøder. Altså nogenlunde det modsatte af, hvad nominelt frihedsglade magthavere i Vesteuropa har gjort: Her har man i stedet straffet manglen på censur. Polen giver dermed en klokkeklar støtte til den de facto ytringsfrihed, der i vidt omfang er afhængig af lige adgang til de sociale medier.

Noget, der må få liberale, ytringsfrihedselskende typer over hele Vesten til at juble og give en masse opmærksomhed? Ikke just. Hver gang man nævner noget fornuftigt fra den Central- og Østeuropæiske traditionalistside, begynder liberalisten at græde over hvor slemme, Orban og venner dog alligevel er. Det lugter lidt af, at det ikke så meget var den mest grundlæggende rettighed af alle, man gik op i, men mere, at det måske egentlig ville være OK at få slukket for uenigheden på internettet én gang for alle. Dem, der udelukkes, har jo alligevel de helt forkerte holdninger.