Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Groft sagt: Er der overhovedet forskel på Gaza og Langeland?

Hans Hauge. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

Gaza er som Langeland og omvendt

Hans Hauge

Dengang da danskere havde dansk dannelse forbandt det spontant Langeland med Oehlenschläger, Grundtvig og Frank Jæger. Så begyndte journalister at sammenligne Gaza med Langeland, når de skulle fortælle lidt om, hvor lille Gaza-striben er. »Den er ligesom Langeland«. Sammenligninger smitter begge parter. Langeland blev Gaza-agtig, og Gaza sammenlignes også med et fængsel. Gaza ligger ved siden af Langeland i hjernen. Da regeringen skulle beslutte, hvor der skulle være et asylcenter for kriminelle, var der en helt ufrivillig association i deres hjerner, som fik dem til at komme på denne idé. Og de sagde så: Lad os gøre Langeland til Gaza. De havde ikke regnet med, at Langeland styres af en afradikaliseret kommunist – dvs. en SF’er. Og hvis der er to, der ikke står sammen i dansk politik, er det S og SF. Regeringen er da også blevet helt israelsk, mener folkesocialisterne.

Eva Selsing. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Hedonistmanden er her!

Eva Selsing

Hvorhenne ender den radikale individualisme? Et stort spørgsmål – men vi har svaret! Den ender der, hvor skuespilleren Seth Rogen befinder sig. Han har for nylig udtalt, at han er så lykkelig over, at han hverken har, eller skal have børn. For »vi har det bare så sjovt. Jeg kender ingen, der får så meget glæde ud af deres børn, som vi får ud af ikke at have børn.« Nemlig! Livet handler om at have det sjovt! Det er børnemandens triumf. På med de små sneakers, ind med ateismen, alle rettighederne og ’så længe det ikke skader andre’, og vupti! Så har du en hær af infantiliserede livsnydere, klar til at drikke bobler og lave skøn polyamori. Efter os, syndfloden! Hvis ikke dét er liberalt og progressivt og menneskerettighedsagtigt og ligesom Oplysningstiden, så ved vi ikke, hvad er.

Spørgsmålet om, hvad for et samfund, der kommer ud af det, er kun noget, de ekstremt yderliggående konservative går op i. Det behøver vi ikke at tænke over. Fordi frihed, yeah!