Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Groft sagt: Enhedslisten er enig med Groft sagt

Lars Møller. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Sensation

Lars Møller

Enhedslistens medieordfører Søren Søndergaard er sensationelt enig med Groft sagt. Søndergaard mener, at cheferne for politiets og forsvarsefterretningstjenesters intimideringsbesøg i danske mediehuse ikke skal gå i glemmebogen. Han har i den anledning stillet en række spørgsmål først til statsminister Mette Frederiksen (S), men er blevet dirigeret over til justitsminister Nick Hækkerup (S), da statsministeren havde travlt med andre sager.

Konsekvensen af manglende svar er skrækindjagende. Søren Søndergaard taler ikke om at trække støtten til regeringen, men noget meget værre. Hvis regeringen ikke svarer, bliver det sværere at bekæmpe despoter i verden, som griber ind over for pressefrihed. Stillet over for denne ultimative trussel er Groft sagt overbevist om, at regeringen nok skal svare. Alternativet er for skræmmende.

Hans Hauge. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Lad de små børn komme …

Hans Hauge

Engang skulle børnehaver, som mest var søndagsskoler, gøre børnene til gode kristne borgere. Så blev børnehaverne udvidet, og i 1970erne skulle børnene gøres til gode socialistiske borgere og opdrages i Maos ånd. Da det ikke lykkedes at indkalde børnene til klassekampen, skulle de i 1990erne være kreative og lave keramik og spille bongotrommer. Men som bekendt efterligner børn og er ikke kreative. Projektet mislykkedes. Børnene sidder og efteraber amerikanske popstjerner. Nu har de pædagogiske ingeniører fundet en ny idé. Nu skal børnehavebørnene lære naturvidenskab eller science. De skal ikke høre eventyr og den slags. Det er nemlig videnskaben, der skal frelse verden. Naturvidenskaben har erobret hele verden, og den er og er forblevet vestlig. Der dyrkes ikke naturvidenskab i Pakistans koranskoler. Og som bekendt er der mange muslimske børn i danske børnehaver, og de tror på Allah. De skal have noget science, skal de.