Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Groft sagt: Endnu et slag er tabt for socialisterne, men der er god tid til at tabe et nyt

Jarl Cordua. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Revolutionen aflyst

Jarl Cordua

Det britiske Labour har netop valgt den moderate Keir Starmer som ny leder. Det sker efter partiets tragiske eventyr med trotskisten Jeremy Corbyn, der trods intens støtte fra Enhedslistens Pelle Dragsted og andre venstreorienterede i Danmark, indkasserede et knusende nederlag med det dårligste valgresultat siden 1935. Starmer vil efter at alt dømme føre Labour ind mod midten og droppe Corbyns utopiske idéer. Revolutionen er aflyst, og håbet om et socialistisk modelland – i al fald i Vesten – er knust for Enhedslisten.

Tidligere har Enhedslisten som bekendt haft store forhåbninger til Syriza, søsterpartiet i Grækenland, men de tabte regeringsmagten ved seneste parlamentsvalg.

Snart er det også uigenkaldeligt slut for de venstreorienteredes darling, den erklærede socialist Bernie Sanders, og hans drømme om at blive Demokraternes præsidentkandidat.

Groft sagt bemærker med en let omskrivning af Charles de Gaulles ord: Endnu et slag er tabt for socialisterne, men der er god tid til at tabe et nyt.

Eva Selsing. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Giv EU til Afrika

Eva Selsing

Mens vores kontinent er ved at segne under coronavirus, har EU vist sig aldeles uduelig udi at afhjælpe krisen. Men nu er der godt nyt, for nogle i hvert fald: Kommissionsformand Ursula von der Leyen kunne glædesstrålende meddele, at man i unionen – det vil sige i vores allesammens lommer – har fundet ikke mindre end 112 milliarder danske kroner til at give til, vent på det, lande udenfor EU. Ikke mindst Afrika.

Og mens det bestemt er både hjertevarmende og udtryk for den ypperste humanisme at forgylde diverse diktatorer over og under ækvator, virker det ikke just fremmende for den menige europæers følelse af tilknytning til imperiet i Bruxelles.

Måske EU skulle skifte navn til »den globalistiske union«. Alternativt kunne vi overveje simpelthen at donere klubben til Afrika. Som en slags »én gang for alle«-gave. Også selvom det ville være lidt synd for den almindelige afrikaner pludselig at skulle trækkes med folk som Guy Verhofstadt og Jean-Claude Juncker. Ja, og superkommunisten Federica Mogherini. Gys. Vi måtte i hvert fald være meget medfølende.