Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Magtens arrogance
Bent Blüdnikow
Der har igen været ballade med DRs programmer. I en udsendelsesrække med titlen »Ellen imellem« interviewer studieværten en række forskere, men i virkeligheden er det ikke hende, der formulerer spørgsmålene, men konspirationsteoretikere og andre godtfolk. De fleste af eksperterne føler sig ført bag lyset og har krævet en undskyldning. Men kulturdirektør i DR Henrik Bo Nielsen mener ikke, at DR skal give en undskyldning og afviser ganske anklagerne: »Programmerne bliver ikke fjernet, og vi vil ikke undskylde for dem,« siger han.
Eksperterne er naive, hvis de tror, at DR vil give en undskyldning, for det gør DR stort set aldrig. Det behøver mediemastodonten ikke, for politikerne og mastodontens svage bestyrelse holder altid hånden over mediepaladset. Derfor kan DR tillade sig denne arrogance og blot afvise al kritik. Der vil intet ske, og den arrogance er sagens egentlige skandale.
Orwell-eksperten
Hans Hauge
Der er få, der har så lang en titel som Flemming Splidsboel Hansen, og titlen nævnes igen og igen, for der ingen, der kan huske den. Vi tager den lige: »seniorforsker, DIIS (Dansk Institut for Internationale Studier), ph.d. med speciale i Rusland og de øvrige stater i det tidligere Sovjetunionen, herunder Ukraine og Belarus«. Godt man ikke skal nævne alle de andre stater.
Splidsboel Hansen er åbenbart nu også litteraturekspert. Den russiske føderations informationschef og meget andet – vi kommer ikke med hendes doktortitler – Marija Zakharova har udtalt, at George Orwells roman »1984« ikke handler om »os, men om dem« – og Splidsboel Hansen fortsætter: »dvs., ikke om det totalitære Sovjetunionen, men om det liberale Vesten«. Han mener åbenbart, at hun tager fejl. Det gør hun ikke. »1984« handler om 1948. Den er en realistisk roman, som beskriver England under Labour-regeringen. Socialister, især engelske, har altid hadet den roman.