Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Groft sagt: Det vil være nedsættende, men teknisk set korrekt at kalde Trine Bramsen for en taktløs tumpe

Trine Taktløs

Christian Marcussen

Forsvarsminister Trine Bramsen er i verdensklasse, når det handler om at pisse på sine interessenter. Det fik vi første gang smag for i 2013, da hun som socialdemokratisk it-ordfører skrev et blogindlæg dedikeret til landets it-professionelle »computermænd«. Hendes eneste budskab? At hun ikke gad bolle med dem.

Nu er det så Forsvaret, hun pisser på. Det gør hun så godt, at fem tillidsrepræsentanter helt ekstraordinært har været ude at kritisere hende offentligt. De mener, at hendes facon skaber mistillid, og at hun mangler en helt fundamental forståelse af, hvad Forsvaret er for en størrelse. F.eks. når hun insisterer på at kalde »forsvarschefen« for »styrelseschefen«. Det opleves nedsættende, selvom det teknisk set er en korrekt betegnelse. Ligesom hvis Groft sagt insisterede på at kalde Bramsen for en taktløs tumpe. Nedsættende, men teknisk set korrekt.

Hans Hauge. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Verden efter Trump

Hans Hauge

Findes verden efter Trump? De er ikke helt sikre på TV 2 NEWS (Njus). Det er, som om historien er gået i stå. Hvad i alverden skal de finde på? De har abstinenser. De lider alle af PTETS – post traumatic end of trump syndrome. Ganske vist er Trump fortid, men NEWS vil ikke give op. De har haft fire forrygende års fest med løgne og lækre rejser til »delstaterne«, hvor de har studeret splittelse. Men det er slut. De har besluttet, at de vil snakke om Trump, som de plejer, selvom der ikke er noget at snakke om. For at bevise at der findes en verden efter Trump, har de udviklet et koncept, som hedder »Verden efter Trump«. Det vil blive ufattelig kedeligt.

Det bliver en verden af fakta. Farvel til våbnene. Vi kan forestille os Steinmetz kommentere: »Og i søndags gik en noget søvnig Biden i kirke kl. 10. Han havde mundbind på. Kl. 11 så man Biden komme ud af kirken og vinke til folket.« Sådan bliver »Verden efter Trump« de næste fire fantastiske år. Vi gaber allerede.