Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Groft sagt: Det hvide overherredømme viser endnu en gang sin magt

Eva Selsing. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Hvid grundskyld

Eva Selsing

I Asheville, North Carolina har man nu indført »reparations« – altså monetær støtte til det sorte samfund som en slags undskyldning for slaveriet. Beslutningen er tydeligvis taget uden tanke på, at ingen nulevende har del i den mørke fortid, men et enigt byråd mener altså, at det må gøres.

Desværre for de mest håbefulde Black Lives Matter-typer, bliver der ikke tale om direkte likvider overført fra hvide mennesker til sorte. I stedet vil byen afsætte offentlige midler til at støtte indkvartering, sundhed og jobmuligheder blandt sorte. Altså en vildt racistisk ordning, hvor det hvide overherredømme endnu en gang viser sin magt ved ikke at lave en direkte pengebro fra én race til en anden. Sådan nogle snæversynede, kolonialistiske slaveejersympatiserende, højreekstreme (indsæt selv flere derogativer). Fy for den!

Peter Nedergaard. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Fly, skreg de

Peter Nedergaard

Regeringen har løbende proklameret, at den er Danmarks hidtil mest klima- og miljøvenlige regering. Ingen er grønnere end den. Nu viser det sig, at der ikke helt er sammenhæng mellem ord og handling. Der bedrives ikke i voldsom grad »walk the talk«. Berlingske kan afsløre, at regeringsmedlemmerne kun én gang i 2019 kørte med tog. Omvendt var ministrene meget flittige flyrejsende. Erhvervsminister Simon Kollerup og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen fløj henholdsvis 14 og 10 gange til Jylland i 2019. Samtidig kørtes ministerbilen (uden minister) ofte til en af de jyske lufthavne, hvor den så afventede ministerens komme.

Groft sagt overvejer tolkningen af adfærden. Anses grøn politik blot for at være noget for »de andre«? Eller har ministrene ingen flyskam i livet?