Her går det godt!

Jarl Cordua

Der går nærmest ikke en dag, før en bestyrelse for en Dansk Folkeparti-lokalforening et sted i landet siger farvel og tak med en skarp salut til Morten Messerschmidts ledelsesstil. Det kan også være et siddende folketingsmedlem, der pludselig ikke genopstiller, fordi tilværelsen uden for DF-politik synes mere attraktiv eller en lokalpolitiker som rådmanden i Aalborg, der forlader skuden, fordi han ikke længere tror på Projekt Messerschmidt. Ved første øjekast ligner det en skæbnesvanger nedslidning, men det er helt misforstået, hvis man skal tro DFs finansordfører René Christensen, som bedyrer, at partiet faktisk har det rigtig godt. Ja faktisk har der aldrig været så meget medlemsdemokrati som nu. Det sidste passer nok rent matematisk. Med færre medlemmer har de resterende nominelt mere at sige i det stadigt mindre parti. Groft sagt er dog i tvivl, hvorvidt Christensen er mest overbevisende i rollen som Komiske Ali eller butleren i revyvisen »Her går det godt, fru kammerherreinde«.

Svensk uafhængighed

Bent Blüdnikow

Det er svært for studenterbladet Information at finde benene i en ny virkelighed, hvor NATO er blevet populært. Nu har avisen i årtier – efter at ungdomsoprørere tog magten på avisen i 1970erne – ført kampagne mod NATO, så nu skal avisen finde sine fødder. Det sker i avisen ved, at chefredaktør Rune Lykkeberg tager en snak med den svenske historiker Henrik Berggren om Sveriges politik også under Anden Verdenskrig: »Svenskerne har ført sig frem som uafhængig stat, men de er også blevet kompromitteret af våbensalg og ekstremt belastede under Anden Verdenskrig, hvor de ikke tog parti i kampen mod Hitler,« siger Henrik Berggren. Det må kaldes en eufemisme. Svenskerne solgte råstoffer og våbenmateriel alt det, de kunne til nazisterne. Jo, de tog parti: For nazisterne. Men Lykkeberg er for pæn til at spørge ind til det.