Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Groft sagt: Det er ikke så let at overbevise unge mennesker om venstreradikalismens uundgåelige tragedie

Bent Blüdnikow. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En koldkrigers melankolske eftertanke

Bent Blüdnikow

Vi debatterede med venstrefløjen i kølvandet på Den Kolde Krig om de bitre erfaringer med venstreradikalisme. Dengang handlede venstrefløjens paroler om klassekamp. Vi, det vil sige folk som professor Bent Jensen og denne Groft sagt-skribent, troede, at vi kunne overbevise unge mennesker om venstreradikalismens uundgåelige tragedie, og at vejen til Helvede er brolagt med gode intentioner.

Ha! Det viste sig, at den kamp var nyttesløs. For den gamle venstrefløj vandrede gennem institutionerne til magt og indflydelse og erkendte intet, og en ny ung generation var til fals for revolutionære kampråb. Nu er det ikke mere arbejderklassen, som man kæmper for, for nu drejer det sig om hudfarve, køn og etnicitet med en vildtvoksende intolerance over for anderledes tænkende til følge.

Vi troede, at vejen til et pluralistisk demokrati var brolagt med opgøret med totalitære tanker, blot for at opdage, at vejen førte til Helvede.

Peter Nedergaard. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Hvor har vi Venstre?

Peter Nedergaard

Partiet Venstre er egentlig imod skattestigninger. Venstre var i sin tid initiativtager til skattestoppet på landsplan. I oktober meldte partiet ud, at man ønsker garanti mod højere skatter, men det ser dog ikke rigtig ud til at have effekt hos Venstre på kommunalt niveau.

I syv Venstre-kommuner – Rudersdal, Frederikssund, Kolding, Solrød, Esbjerg, Greve og Stevns – er skatten faktisk steget i denne valgperiode. I Stevns er stigningen på ét procentpoint. Det er landet højeste stigning siden sidste kommunalvalg. Venstre går også principielt ind for den enkelte borgers frihed. Alligevel stemte Venstre – som eneste borgerlige parti – for, at staten skal styre fordelingen af barselsperioderne i de enkelte familier. Engang lød Venstres slogan: »Venstre ved du, hvor du har.« Groft sagt forslår et nyt: »Tag chancen med Venstre. Du ved aldrig, hvad du får.«