Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Groft sagt: Det er ikke kun RUC, der har et problem med faglighed og ideologi

Eva Selsing. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Farvel til marxistgeneratorerne

Eva Selsing

En ledertekst i denne avis påpegede det åbenbare: at universitets-vittigheden RUC er noget bras. Man kunne tilføje »ideologisk bras«. Men det fik flere op af stolen, blandt andet en rektor på stedet og en eller anden censormand.

Det er imidlertid ikke kun RUC, der har et problem med faglighed og ideologi. Som politikeren Henrik Dahl har påpeget, er Syddansk Universitet med sin dyrkelse af de politiske FN-verdensmål på vej væk fra den universitære ånd. Læg dertil de myriader af uddannelser, hvor man ensidigt docerer antivestlig, antikapitalistisk, feministisk, antibiologisk ideologi.

Spørgsmålet må være: hvad skal vi egentlig med sådanne institutioner og doktriner, der har meget lidt med forskningens politikfrie rum at gøre? Dahl har også løsningen: privatisér universiteterne. Så må vi se, hvem der gider at betale til marxistgeneratorerne.

Peter Nedergaard. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

På samfundets bund

Peter Nedergaard

De radikales Jens Rohde er på Facebook ude efter Jacob Mark fra SF, fordi han har skrevet om, hvordan han som ung blev udsat for vold begået af unge indvandrerdrenge. Jens Rohde skriver, at der da også var megen vold i det socialt belastede miljø, som han befandt sig i som ung, selv da det bestod af lutter unge etniske danskere. Årsagen var som indvandrermiljøerne »marginalisering, lavt selvværd og sociale problemer«.

Groft sagt takker Jens Rohde for den hjerteskærende ærlighed. Nu har vi i det mindste antydningen af en forklaring på, hvorfor Jens Rohde ikke rigtig fik en uddannelse, blev fyret fra et job hos TV 2 og har måttet begive sig på partivandring. Stakkels Jens Rohde. Han havde fortjent en bedre skæbne.