Vis mig en uanstændig borgerlig

Bent Blüdnikow

Med jævne mellemrum dukker begrebet »de anstændige borgerlige« op. Det var særligt populært at udnævne nogle til at være anstændige og dermed andre til at være uanstændige, da Dansk Folkeparti dukkede op, og både socialdemokrater og »anstændige« borgerlige havde travlt med at betegne partiets medlemmer som ikke-stuerene eller uanstændige. Da fhv. minister Karen Jespersen i 2007 gik fra Socialdemokratiet til Venstre, gik Jakob Ellemann-Jensen ud af partiet, fordi Jespersen ikke var en anstændig borgerlig.

Men denne forfulgte minoritetsgruppe af uanstændige havde en tendens til at formere sig ganske gevaldigt, for efterhånden overtog en stor del af Folketingets medlemmer og befolkningen DFs udlændingepolitik, og nu mener Jakob Ellemann det samme, som Karen Jespersen mente dengang. Man skal derfor lede længe efter disse uanstændige borgerlige, men Groft sagt har et bud. De må findes hos de Radikale, hvor seksuelle overgreb og festaber har haft frit spil.

40 procent ensomme

Hans Hauge

40 procent af de unge »føler« sig ensomme. Derfor er det ikke sikkert, de er det. Det er resultat af en følelsesmåling, som er udført af et videnskabeligt projekt med det håbløse navn Hope på Aarhus Universitet. Hope mener, at problemet er, at de unge ikke kan gå på diskotek. Denne måling bekymrer den socialdemokratiske uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen, fordi hun nok mener, at den bedste kur mod ensomhed er Socialdemokratiet. Men ensomhed kan ikke måles. Det skal man være betonpositivist for at mene. Det er et eksistentielt grundvilkår, men den slags lærte de nok ikke på Fjerritslev gymnasium, dengang den unge socialdemokrat gik der, og det aner aarhusianske politologer heller ikke noget om. De kan kun måle og veje.