Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Groft sagt: Bare rolig, Marx-læsning behøver ikke at føre til kommunisme eller munkemarxisme

Peter Nedergaard. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Marx for interesserede

Peter Nedergaard

Stadig flere forskere på danske universiteter interesserer sig for Karl Marx. Groft sagt mener, at det er i orden. Man behøver ikke at blive marxist af at læse Marx. Ligesom man ikke behøver at blive platoniker af at læse Platon. Marx var i øvrigt ikke selv marxist. I Tyskland læser og citerer såvel borgerlige som ikke-borgerlige gerne Marx. Han betragtes som en af de tyske tænkere, som man da læser og opkalder veje efter uden at købe den politiske pakke.

Groft sagt opfordrer til helt samme afslappede holdning til fænomenet i Danmark i stedet for fordommen om, at Marx-læsning fører lukt til kommunisme eller munkemarxisme. I øvrigt studerer rigtige Marx-læsere naturligvis Marx på tysk. Så om ikke andet kommer der i hvert fald bedre tysklæsende ud af den fornyede interesse for Karl Marx’ forfatterskab. What’s not to like (»was ist nicht zu mögen«)?

Hans Hauge. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

P1s forpersoner

Hans Hauge

P1 Morgen fortsætter kampen for at ændre det danske sprog, så det bliver mere politisk korrekt, men de har ikke rigtigt besluttet sig for, hvilken norm de skal følge. De havde et interview med en »forkvinde« for gymnasieeleverne. De ønskede hende en »god demonstration«. Har P1 meninger om gode demonstrationer? Senere i udsendelsen havde de en journalist foran Christiansborg, men han gik egne vegne og talte med en »forperson«. Ved åbningsgudstjenesten prædikede en ciskønnet biskop, men Helligånden, talsmanden, hedder ikke endnu »talspersonen«. Senere på dagen tog Folketingets »forperson« imod dronningen M/K. Mon »ombudspersonen« var til stede?