Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Groft sagt: Bare rolig – Forsvaret skal nok få brugt pengene

Lars Møller. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Ingen grund til bekymring

Lars Møller

Efter indgåelsen af det nationale kompromis om Forsvaret har der været tvivl, om Forsvaret overhovedet kunne nå at bruge de mange ekstra skillinger frem til 2033. Her kan Groft sagt heldigvis berolige. Regeringen har ifølge Olfi.dk sat Forsvarsministeriet til at anskaffe en øget kapacitet til VIP-flyvninger med to ekstra fly. Forsvaret har godt nok allerede fire sådanne fly, men regeringen regner med mange flere møder og dermed flere VIP-flyvninger i fremtiden. Argumenterne er gode, regeringens ministre kan ikke bare stå i kø til ruteflyvninger som almindelige mennesker. De har behov for luksus, gode måltider, champagne og VIP-behandling, da det ellers går ud over Danmarks internationale position. Løsningen er måske ikke supergrøn, men man er patriotisk med til at bruge de mange ekstra penge til Forsvaret.

Peter Nedergaard. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Hyklerne

Peter Nedergaard

Kender du typen, som i teorien mener, at alle burde cykle til arbejde, men selv tager bilen? Som går ind for vindmøller, men bare ikke lige ved mit sommerhus? Lad os tage et eksempel. Danmarks Jurist- og Økonomforbund – Djøf – er meget aktiv hvad angår ligestilling mellem kønnene. De har ligefrem udarbejdet et ligestillingsløfte, som organisationen opfordrer alle til at underskrive. For det er for dårligt, at Danmark i forhold til andre nordiske lande »især klarer sig dårligt, når det kommer til kvinders repræsentation i ledelseslagene i det offentlige og private«. Hvordan er det så lige med ledelseslaget i Djøf selv? Ja, her sidder der fire mænd høj i direktionen med titel af direktør. Ingen kvinder. Groft sagt foreslår, at Djøf underskriver Djøfs eget ligestillingsløfte. Og efterlever det i praksis.