Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Grøn Trump

05DEBjeve-Edith-Thingstrup-.jpg
BMINTERN - Edith Thingstrup Fold sammen
Læs mere

Donald Trump vil bygge en mur mod Mexico. Den skal naturligvis være stor og flot. Det ved vi allerede. Men den skal også ligne Trump på andre måder. Den skal være en god forretning, påstår han.

»Vi tænker på noget, der er unikt, vi taler om den sydlige grænse, masser af sol, masser af varme. Vi tænker på at bygge muren som en solvæg, så den skaber energi og betaler sig selv. På denne måde vil Mexico skulle betale meget færre penge, og det er godt, right?« fastslog Trump i en tale. »Solvæg, paneler, smuk,« fortsatte han på newspeak-engelsk, som George Orwell i sin vildeste fantasi aldrig ville have forestillet sig. »Ganske god fantasi, right? Godt? Min idé.«

Trump, der engang var den nationalkonservative højrefløjs darling, er nu sprunget ud som grøn. Nu venter vi bare i spænding på, at venstrefløjens øko-fanatikere omfavner USA’s præsident. De har mere til fælles med Trump, end man skulle tro. Også intelligensen.