Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Grøn fornemmelse

05DEBjeve-Edith-Thingstrup-.jpg
BMINTERN - Edith Thingstrup Fold sammen
Læs mere

Middelfarts borgmester, Steen Dahlstrøm (S), er også formand for det skandaleombruste energiselskab, Ewii. Selskabet har bl.a. formøblet – øh, investeret – forbrugernes penge på trehjulede elscootere og et solcelleeventyr i Afrika. I 2016 gav det et underskud på 117 millioner kroner ifølge Jyllands-Posten. Konfronteret med tallene svarer Steen Dahlstrøm: »Vi driver også invest (Ewii Invest, red.), som har haft et fantastisk overskud.« Hvortil journalisten replicerer: »I skriver selv, at afkastet var skuffende?« Ikke desto mindre fortsætter borgmesteren sin positive talestrøm og konkluderer: »Jeg siger, at mange (investeringer, red.) har været grøn omstilling.« Ta-da! Tabt millioner! Smidt forbrugernes penge ud! Lad højtlønnede direktører spilde penge på tant og fjas. Det gør ikke noget, bare man er folkevalgt og siger trylleordene: Grøn omstilling. Groft sagt forudser, at borgerne i Middelfart vil genvælge Steen Dahlstrøm til efteråret. Skidt med, at politikerne snyder os for vores egne penge. Bare vi har en god grøn fornemmelse.