Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Gratis politik

Edith Thingstrup. Fold sammen
Læs mere

Det radikale folketingsmedlem Marlene Borst Hansen er rystet i sin demokratiske grundvold. Hun blev inviteret til valgmøde med en række andre folketingskandidater på Askov Højskole. Liberal Alliances Henrik Dahl var initiativtager til mødet. Men på grund af udgifterne, blev Marlene Borst Hansen samtidig bedt om at være med til at dække regningen solidarisk. Det er hun særdeles utilfreds med.

»Det er grotesk, at et parti vælger tid, sted og ordstyrer og inviterer os andre til at komme med mod betaling. Det har jeg ikke oplevet før i mine ti år som folkevalgt, og jeg synes det er en glidebane. Men jeg synes faktisk det er en principiel demokratisk diskussion, som jeg synes vælgerne skal være med i,« siger hun til TV 2.

Den radikale politiker har ret. Hvorfor skulle hun betale så meget som en krone? Det er da vælgerne, der skal betale for at høre på hende. Det gør de ganske vist allerede. Men der er jo ingen grund til at prøve noget nyt. Især da ikke noget med solidaritet, når nu det er helt gratis for en politiker at brokke sig på den statsejede kanal TV 2.