Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Gastronomisk ommer

Afviste asylansøgere fik igen sat dagsordenen i TV 2. De er utilfredse med maden på udrejsecenter Kærshovedgård i Ikast. De får kun tre måltider om dagen, det mætter ikke, det smager ikke, det er ikke varieret nok, der er for lidt, og de behandles ikke godt. Kriminalforsorgens Anne Marie Borggaard kan oplyse, at to tredjedele af dem ikke møder op til morgenmaden, og at man hver dag har mad til overs. Sundhedsordfører for Enhedslisten, Peder Hvelplund, opfordrer til dialog med asylansøgerne. Groft sagt skal opfordre til, at de afviste asylansøgere behandles som de gamle på de fleste af vores plejehjem. De har slidt og slæbt for Danmark og spises nu af med præfabrikeret mad, der kan holde sig i seks dage. Når det er godt nok til dem, er det også godt nok til folk, der er afvist. /Lars Møller