Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Gammel ræv forladt

Klaus Kjøller
Læs mere
Fold sammen

Efter Politiken onsdag havde den lækkede nyhed på forsiden, at Vederlagskommissionen ville foreslå 15 procent lønstigning til MFere, så sprang partier, som tidligere havde lovet at stemme for kommissionens forslag, fra på stribe. Man så Ekstra Bladets forsider for sig og frygtede, at lønstigningen ville øge politikerleden. Løftebrud er derimod ikke efter Thorning-tiden en kioskbasker, så det frygter politikere åbenbart ikke mere. Men at politikere i dag betragter løftebrud som dagens orden, havde den ellers yderst garvede kommissionsformand, DRs bestyrelsesformand og tidligere departementschef Michael Christiansen, ikke forstået. Derfor stod den gamle ræv ene tilbage, forladt af panikramte politikere. Med en mere opdateret vurdering af værdien af politikerløfter, så havde Christiansen i god tid kunnet lække den sandhed til pressen, at kommissionens forslag samlet set ikke betyder indkomststigning til politikere. Så havde vi været sparet for en pinlig politikermasseflugt fra løfter.