Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Gakkede partiarter

Klaus Kjøller Fold sammen
Læs mere

De nye partier, Alternativet, Nationalpartiet og Dukkepartiet, forsøger alle at være det »anderledes« parti, som vælgere, der føler lede ved de etablerede politikere, kan stemme på. Men de begår hver for sig alvorlige fejl, som afslører, at de ikke forstår de grundvilkår, politik foregår under. Alternativet mangler en politik på væsentlige områder og har en næstkommanderende, hvis efternavn udtales »Fuck!«. Nationalpartiets navn er umuligt, fordi alle hader nationalisme. Og partiets profil er udelukkende bygget op om en enkelt partimedlem, Politikens barnestjerne, Yahya Hassans retorisk opgejlede monologer med atonale overfald på alt, som bevæger sig. Dukkepartiet optræder med små ligklæder over ansigterne og har på det seneste indrømmet, at de har løjet lodret for at komme i medierne.

De etablerede partier kan roligt fortsætte, som de plejer, så længe nye partier kun overbeviser om, at politik uhyggeligt let kan blive endnu mere ufrivillligt komisk, end det er i forvejen.