Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Frit ord

Morten Østergaard (R) vil ikke lukke grænsen for hadprædikanter, for de spreder ikke had, men prædiker blot islam. Han spørger retorisk: »Hvem skal bestemme, hvad man må mene i Danmark? Er det virkelig noget Inger Støjberg, Naser Khader (K) og Martin Henriksen (DF) skal sidde i et udvalgslokale og blive enige om?” Det var faktisk ikke en helt dårlig ide, men Østergaard mener det nok ikke. Hans spørgsmål må betyde, at man må mene alt. Han støtter hermed Muhammedtegningerne. Det er da nyt? Og han må også mene, at racismeparagraffen skal afskaffes. Nu kan Mogens Camre og andre endelig sige, hvad de vil, for Morten Østergaard, Søren Søndergaard (EL) og Holger K. Nielsen (SF) skal vel ikke sidde i et udvalgslokale og blive enige om, hvad man må sige? Endelig kan man siger neger eller muhammedaner igen.