Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Frikadellevindhandel

Peter Kurrild-Klitgaard Fold sammen
Læs mere

Mange undrede sig over, at Venstre i Randers forleden pludselig stemte for Dansk Folkepartis forslag om, at kommunens daginstitutioner i fremtiden (også) skal have svinekød på menuen, for det havde partiet tidligere været modstander af – og var det faktisk stadig. BT kan nu fortælle, at det skyldes en god gammeldaws, jysk studehandel: DF havde nemlig selv været modstander af Venstres forslag om opstilling af en serie 130 meter høje, landskabsødelæggende vindmøller. Nu stemte begge partier så for noget, de egentlig var lidt imod, mod til gengæld at få noget igennem, de var meget glade for. Må det være Deres Groft sagt forundt at foreslå, at »studehandel« herefter erstattes med det mere moderne og lidt sjovere »frikadellevindhandel«? Det giver jo også en naturlig association til det gamle udtryk »luftsteg og vindfrikadeller«.