Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Frihandel og mure

Det er næsten aldrig sket i verdenshistorien, at et land har »muret sig inde«, som den københavnske borgmester Anna Mee Allerslev (R) siger. Derfor kan det undre, at hun frygter det. At mure sig inde – udtrykket henviser til Kina, der omkring 700 f.Kr. begyndte at bygge Muren. Nyere mure skal holde folk inde og ikke ude. Allerslev frygter Vestens Undergang, det er nemlig populært for tiden blandt de dannede at være bange og skrive korte, bange breve til vennerne på Politiken. Der er dog én ting, der er uforståelig. Anna Mee Allerslev går tilsyneladende ind for neoliberalismens hedeste drøm: Frihandel. I så fald må hun nu være blevet Brexitianer, for hvis der er noget, der har muret sig inde bag handelsbarrierer, protektionisme og toldmure, er det EU. Eller også er der noget, som hun ikke har fattet. Mon ikke det er det sidste?