Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Frank den Vise

05DEBjeve-Edith-Thingstrup-.jpg
BMINTERN - Edith Thingstrup Fold sammen
Læs mere

Københavns Kommune har brugt over 100 millioner kr. på to forsøg med elbusser. 11 små, franske elbusser kørte i København fra 2009 til 2014, men blev så erklæret defekte, hvorefter de blev opmagasineret, indtil busserne sidste år blev foræret til en frivillig forening og et transportmuseum. »De penge, vi har brugt på forsøg med elbusser, er efter min mening godt givet ud,« siger overborgmester Frank Jensen til Mandag Morgen. »Uden de to forsøg og driften af linje 11A, ville vi ikke være der, hvor vi er i dag,« forklarer han. »I forhold til eldriften har vi, Movia og de private busoperatører lært at være forsigtige i forhold til at satse på ombyggede dieselbusser, samt at operatørerne havde behov for mere viden.« Næste gang, kommunen har brug for at lære at være forsigtig i omgangen med borgernes penge, kan Frank bare sende 100 millioner til Groft sagt. Så kan vi snildt forklare ham, at han har brug for mere viden, og at han er der, hvor han er.