Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Fra Lesbos til morgen-TV

05DEBjeve-Hans-Hauge-172326.jpg
Læs mere
Fold sammen

Flygtningetragedier kan blive en karrieremulighed. Kristian Husted fandt i 2015 ud af, at han ville spille flygtning; han lod, som om han var en iransk forfatter ved navn Vahid. Han tog til Lesbos. Vandrede til Danmark og kom til sidst til en nedlagt skole med dårlige toiletforhold, men det hele endte godt.

En dag sad Husted i morgen-TV, og kan man opnå større lykke? Han har skrevet en bog om det. Bogen er ikke fiktion, det er Husted. Og det kunne han trygt gøre, for han kunne jo blot holde op med at lege og løbe hen på en dansk ambassade. Originalt er det heller ikke. Det er såmænd en efterligning af George Orwell (der jo hed Eric Blair), som legede fattig i Paris, eller Günther Walraff, der legede gæstearbejder. Men indrømmet: Det er svært at finde på noget nyt at skrive om. Og flygtninge er et populært emne.