Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Fra Gud til CCR

24DEBHans-Hauge-124219.jpg
Hans Hauge
Læs mere
Fold sammen

Der var engang, hvor det var Gud, der skabte noget nyt, nemlig verden. Så blev den gammel, og den skulle skabes på ny. Nu erstattede kunstnerne Gud, og de genskabte verden. Ung må verden endnu være, sang de. Men så blev alle kunstnere, og alle kan i dag skabe verden. Denne enorme skaberkraft er blevet overtaget af firmaer og organisationer. Det hedder CCR: Corporate Cultural Responsibility. (Corporate er et fupord, der betyder kapitalisme. Og den er jo fremmedgørende, kan De vist godt huske). CCR skaber noget nyt, kunne Christian Have, Marianne Jelved og Claus Frederiksen fortælle i denne avis. CCR kan gøre en forskel. Og det gælder endog på Allans Autoværksted. Jo, CCR er Gud, og Allan er hendes (?) profet. Ak, ja, verden vil bedrages.