Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Fornyelse i FDF

05DEBjeve-Edith-Thingstrup-.jpg
BMINTERN - Edith Thingstrup Fold sammen
Læs mere

Den kirkelige børne- og ungdomsorganisation FDF arbejder på at ændre sit logo, som er et skjold med Dannebrog. 48 pct. af danskerne opfatter logoet som »gammeldags«, mens 36 pct. opfatter det som »nationalistisk« ifølge en undersøgelse fra Yougov (muligheden for bare at svare »dansk« eller »national« var ikke til stede i undersøgelsen). »Det ærgrer os, at vi ses som gammeldags og nationalistiske,« siger formand for FDF, Jonas Kolby Laub Kristiansen, ifølge FDFs hjemmeside. »Intentionen er ikke en bevægelse væk fra noget, men et aktivt tilvalg af det vi gerne vil signalere: Tro, leg, relationer og samfundsengagement, som i dag ikke er synligt i vores visuelle udtryk.« Det er så blødt og vattet, at man næsten kan pakke curlingforældre ind i det. Hvad blev der af aktive danske unge, med stolthed over deres rødder i kristendom og Danmark? Skal man følge Jonas Kolby, må FDF’s kommende logo blive en sækkestol i dannebrogsfarver. Den tager form som det, der sætter sig i den.