Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Foragt fællesskabet.

Læs mere
Fold sammen

Hvem har tænkt over, at når man sender pengene til Panama, kører med Uber eller bruger et privathospital, så »foragter man fællesskabet«? Hvem er kommet med denne besynderlige udtalelse? Såmænd Anders Jerichow i Politiken. Der findes for ham en stor gruppe »foragtere af fællesskabet« i dette land, og deres foragt viser sig i, at de »bagtaler« det offentlige, og at de latterliggør staten. Jamen, det er dog stygt. Staten er da ikke latterlig, den er god.

Den gode stat sikrer nemlig vores fællesskab, siger han. Og den skal vi elske – Staten. Den er gud. Hin enkelte skal underordne sig det statslige offentlige fællesskab. Jerichow er dog uklar. Hvilket fællesskab? Hvilken stat? Han må jo mene den danske stat? Og det af statens skabte nationale, danske fællesskab? Det er med andre ord den rene skabsnationalisme, og derfor bør man minde ham om, at frihed er det bedste guld. Kun frihed kan befri os fra Jerichows klæbrige, totalitære fællesskab.