Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

For han er en af vor egne

24DEBHans-Hauge-124219.jpg
Hans Hauge Fold sammen
Læs mere

Hvis der er to, der står sammen i dansk politik, er det Weekendavisens udsendte religionsjæger, neodarwinisten Lone Frank, og Vorherres udsendte stridsmand, Københavns ordensbehængte biskop, Peter Skov Jakobsen. De står begge og udspreder deres propaganda i Vor Frue Kirke, mens Thorvaldsens blege, men søde Jesus ser bekymret på dem. Journalist Frank tror på videnskaben – mon den også omfatter teologien, som er den videnskab, Skov Jakobsen er skolet i? Hvad biskoppen tror på, må guderne vide. Kristendom er det i al fald ikke. Måske tror han også på biologien. Skov Jakobsen har udtalt, at Anders Behring Breivik er en af vor egne. Det er muslimer åbenbart ikke. Dernæst: Der findes ikke muslimsk terrorisme, udtaler cand.theol. Jakobsen, men der findes kristne terrorister. Ligesom ham i Norge. Hvad journalisten mener? Det med terror er nok noget med arternes overlevelse. Naturen skal vel rydde nogle uduelige individer væk fra tid til anden.