Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Folkenes selvbestemmelse

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvorfor mon eksperter i international ret er så sikre på, at der ikke bør holdes en folkeafstemning på Krim? To af slagsen udtaler til Information, at FN har en regel, der sætter staten over folkets selvbestemmelsesret. FN støtter nemlig nationalstaten. Staten Ukraines suverænitet tæller mere end befolkningen. Bornholm kan heller ikke vælge indlemmelse i Sverige, siger de så. Det er vi glade for. Man kunne ellers mene, at en folkeafstemning er en fredelig måde at løse et problem på. Krims historie er et resultat af militære løsninger. Først tog russerne øen fra tyrkerne (1774), og byerne fik de fine græske navne. Så var der krig i 1919, hvor englænderne med militær støttede Krim imod russerne. Så blev Krim en autonom republik. Og så blev Krim en del af Ukraine i 1954. Ukraine er en multikulturel stat med mange nationer. Her kunne man spørge eksperterne: Er det tilladt for Skotland at holde en folkeafstemning om at slippe ud af Det forenede Kongerige? Hvis de ikke må på Krim, hvorfor må de så i Glasgow?