Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Fede Danmark

05DEBjeve-Klaus-Kjoeller-Gr.jpg
BMINTERN - Klaus Kjøller Groft
Læs mere
Fold sammen

Kvinderne vandt EM i fodbold. Og Viktor Axelsen vandt VM-guld i badminton. Begejstrede udtalelser fra vinderne umiddelbart efter sejrene viser, at de absolut stærkeste udtryk i aktuel dansk sprogbrug om store gerninger, ting og begivenheder er »fedt«, »sindssygt«, »ved ikke, hvad jeg skal sige« og »surrealistisk«. Derfor bør vores nationalhymne »Der er et yndigt land« sprogligt opdateres, så den taler klart til vores unge. En ny ordlyd for forældede linjer kan lyde således: »Der er et fedt land. Det står med surrealistiske bøge. Det hedder sindssyge Danmark.« Opdateringen vil også gøre det lettere at få vores landshold til at afsynge nationalhymnen med fængende entusiasme, inden kampe. Ofte hører man kun en halvhjertet mumlen og hvisken, som varsler ilde.