Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Fattighumanisterne

06DEBHANS-HAUGE-104333.jpg
Hans Hauge Fold sammen
Læs mere

Humaniora – som betyder »det menneskeligere« – på Københavns Universitet har en fjende, og den hedder regeringen. Der skal nemlig også spares på bl.a. 200 tilvalgsuddannelser. Derfor er de ansatte humanister naturligvis sure på den anti-humanistiske blå blok.

Lektor i »dansk«, Martha Karrebæk, spørger dumt: »Er der nogen, der vil sige, at kultur ikke er noget værd? Er der nogen, der vil sige, at sprog er lige meget? Det er der jo ikke. Der er bare ikke nogen, der vil give penge til det.« Nu må man spørge: hvordan skal man give penge til sprog? Mener hun til Dansk Sprognævn? Og med kultur mener hun dansk kultur? Heiberg og Kingo? Nej, for Karrebæk forsker slet ikke i dansk, men i etnografisk lingvistik og »mindre projekter om popmusik, grønthandlerpraksis, (bornholmske) restauranter«. Mon ikke grønthandlere kunne give lidt penge til hende? Eller bornholmske restauratører?