Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Familie elsker Danmark

Klaus Kjøller Fold sammen
Læs mere

Efter at Højesteret afgjorde, at Gimi Levakovic ikke skulle udvises, udbrød hans ene søn, Santino, og en af hans nevøer, Jimmi, foran retten: »Vi elsker Danmark.« Det forstår man godt, at hele familien gør. Jyllands-Posten viste torsdag familiens stamtræ, hvoraf det fremgik, at udover den dybt kriminelle Gimi, som er på offentlig forsørgelse, så er også alle hans otte søskende kriminelle, og fire, der stadig er i live og ikke udvist, er på offentlig forsørgelse. Familien får mange børn, og da intet præger børn stærkere end de tidlige år i familien, må man regne med, at det vil koste stadigt voksende, enorme beløb at have familien i landet. Men vi kommer til at høre mindre til dem. Tilsyneladende har familien nemlig indset, at det udelukkende er Gimis brovtende, dumsmarte optræden som gangsterboss i TV, der har gjort hele Danmark rasende. Så klanens ca. 45 medlemmer er nu ikke mere til at få fat på for journalister. De har lært, at den, der lever stille, lever godt. Især i Danmark.