Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Fakta om bagedysten

24DEBHans-Hauge-124219.jpg
Hans Hauge
Læs mere
Fold sammen

Regeringen skal »investere« i gymnasierne, synes Anette Nordstrøm Hansen, som er formand for Gymnasieskolernes Lærerforening. Og det er jo ikke så underligt, at netop hun synes det. Det kaldes ideologi. Hvorfor skal regeringen investere i det firma? Jo, for ellers kan det gå grueligt galt med især demokratiet. Det er ikke det værste. Hvis der ikke investeres, vil fake news brede sig, og snart vil vi få en dansk Donald Trump. Men der er noget, der er endnu værre end demokrati og Trump. Gymnasieeleverne kan begynde at tro på den falske historie, som åbenbart var i omløb – A.N. Hansen følger godt med – om, at Mette Blomsterberg holdt op i »Den store bagedyst«, fordi hun var overvægtig. Det kræver virkelig »kildekritik, faktatjek« og »granskning af motiver« for at afsløre den historie. Mon det vil sige, at gymnasielærerne følger med i »Den store bagedyst«? Er det ikke dem, der skal danne de unge?