Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Eva Selsing i Groft sagt: Tillykke til de Konservative

Selsing
Eva Selsing. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Snart 100 pct. kræmmerparti

Eva Selsing

Marcus Knuth har forladt merkantilisterne og købslåningseksperterne og bymidte-spankulanterne i Venstre. Det betyder, at der nu kun er cirka to mennesker tilbage i det (endnu) største borgerlige parti, der er offentligt fædrelandskærlige: Inger Støjberg og Mads Fuglede. Det er ikke mange. Og med en radikal formand skal det blive spændende at følge Venstres udvikling.

Med Knuth ude vil Jan E. Jørgensens fløj vejre morgenluft – ikke mindst støttet af bykompleksliberale stemmer uden for, såsom eksilbornholmerne Søren Pind og Jarl Cordua. Så kunne man endelig vende tilbage til 1990erne og vise, hvor urbane og globalismeopvakte og nede med det seneste, man i virkeligheden var! For Danmark er ikke en ø, vel! Og det internationale samfund har brug for, at vi opløser vores suverænitet og tillidskultur – ellers er det synd for konventionerne, de hellige! Og så videre - De kender melodien ad nauseam.

Herfra skal der blot lyde et stort tillykke til de Konservative, der er blevet en ærkeborgerlig politiker rigere.

Ny pigebog: Puk og Suzanne i Syrien

Bent Blüdnikow

Bent Blüdnikow. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

DR sender en serie med DR-reporter Puk Damsgård og forfatteren Suzanne Brøgger: »Puk og Suzanne i Syrien«. De er i en flygtningelejr, hvor 70.000 tilfangetagne IS-kvinder og deres børn er. I Weekendavisen skriver journalist Leny Malacinski: »Hvordan kan Suzanne Brøgger stå ansigt til ansigt med et morderisk regime, endda få redt sit hår af dets hænder, og alligevel fnise, som om hun sad på et pigeværelse i provinsen?«

Deres gode humør bliver ikke slået ud af at stå overfor det morderiske regimes repræsentanter. Suzanne Brøgger lyder forundret, da Puk Damsgård fortæller, at en gravid IS-kvinde er blevet tæsket ihjel af de andre kvinder. »Nå, simpelthen? Altså, kvinde er kvinde værst?« siger hun. Hun konfronteres med resterne af et massemorderisk kalifat, og alligevel lyder hun verdensfjern.

Serien minder om de populære Puk-bøger, der udkom fra 1943 til 1964. Pigerne elskede den friske pige og da de begyndte at udkomme med »Puk på kostskole« kunne man heller ikke af bogen se, at verden brændte.